Sammen når vi jeres mål
I fællesskab definerer vi, hvad I gerne vil opnå, og på hvilke platforme eller kanaler. Med jeres faglige ekspertise og mine tekster skaber vi den adfærd og de resultater, I ønsker. Det giver både tilfredse modtagere og konkrete effekter i økonomien.
Digitale tekster
Hjemmesidetekster, nyhedsbreve, content marketing. Mine tekster ændrer målgruppens adfærd, så I kan mærke det på bundlinjen.
Chatbot-dialoger
Jeres chatbot skal være en genvej for kunderne. Jeg leder jer igennem arbejdet med at skabe gode dialoger til jeres nye digitale kollega.
Faglig formidling
Forståelige tekster hjælper jeres kunder med at foretage gode valg. Jeg omdanner fagligt, juridisk og teknisk indhold til tekster, der taler jeres kunders sprog.
"I dag ligger sproget på vores nye hjemmeside godt over benchmarken for vores branche. Det kan i høj grad tilskrives Sanne-Marias arbejde med vores tekster."
- Onlineansvarlig i Akademikernes A-kasse
Om mig
Mit navn er Sanne-Maria Bjerno, og jeg er oprindeligt uddannet journalist med en kandidatgrad i lærings-psykologi fra RUC. Siden 2009 har jeg dog primært arbejdet med skriftlig digital kommunikation, og senest også chatbot-dialoger. Derfor har jeg både skrivefærdighederne og adfærdsteorien godt inde under huden. På LinkedIn kan du finde mange flere informationer om min baggrund, tidligere arbejdspladser og kunder, og læse mine artikler om det, jeg laver.
KONTAKT MIG
Hvis du vil vide mere, dele erfaringer, udforske muligheder for samarbejde eller bare drikke en kop kaffe med en digitalt orienteret ordnørd og chatbot-entusiast, er du velkommen til at kontakte mig.
